Den Miljøterapeutiske Organisation
Den Miljøterapeutiske Organisation har behandlingssteder for unge, der har psykiske vanskeligheder.
Vi er drevet af et ønske om at skabe anerkendelse, nærhed, trivsel og udvikling. Hos os bliver unge mødt med åbenhed og respekt af professionelle medarbejdere med erfarings- og uddannelsesmæssig baggrund inden for det pædagogiske og sundhedsfaglige område.
Vi skaber forudsigelighed, ro og tryghed for unge, så de kan koncentrere sig om deres behandlingsproblematikker og faglige udvikling i et åbent, respektfuldt og nysgerrigt samspil med deres kontaktpersoner.
Vi tilbyder miljøterapeutisk udviklingsstøtte til børn og unge i alderen 12 – 35 år. Vi tilbyder ophold af kortere eller længere varighed i form af opholdssteder og botilbud.
Vi har desuden vores dagbehandlingstilbud, hvor børn og unge med psykiske vanskeligheder dagligt modtager undervisning i et fagligt ambitiøst undervisningsmiljø. Vi har et ungekollegie for de unge, som er klar til at bo i egen lejlighed med individuelt tilpasset støtte. Endvidere løser vi en række forskellige opgaver såsom aflastning, psykiatriske udredninger, familiesamtaler, undervisning, støttekontaktpersonsordning og individuelt tilpassede løsninger.
Vi står altid klar og er gearet til akutte anbringelser, som vi har en stor erfaring i at løse med alle de specifikke forhold, der gør sig gældende i den sammenhæng.
Vi tilbyder unge et omsorgsfuldt bomiljø med fokus på at støtte den unge til på bedste måde at kunne håndtere egne vanskeligheder gennem et udfordrende ungdomsliv.
Den Miljøterapeutiske Organisation er et privat tilbud godkendt af Socialtilsyn
Hovedstaden. Vi er godkendt efter § 107 og § 66, stk. 1, nr. 5.
ALDERSGRUPPE |
---|
12 – 35 år
AFDELINGER |
---|
Dagbehandlingstilbuddet Hjembækskolen
Dagbehandlingstilbuddet Ulstrupskolen
Dagbehandlingstilbuddet Jyderup Private Heldagsskole
Opholdsstedet Holmegården
Opholdsstedet Ulstruphus
Opholdsstedet Egehøj
Opholdsstedet Tornbrinken
Opholdsstedet Stokkebjerghusene
Opholdsstedet Vesterhuset
Bostedet Ungekollegiet
Bostedet Grandbo
SÆRLIGE INDSATSER |
---|
Miljøterapi
Mentalisering
Psykoedukation
Sanseintegration
NADA-akupunktur
Familiebehandling/familieterapi
Støttet og overvåget samvær
Psykiater
Efterværn
TILLÆGSYDELSER |
---|
Dagbehandling
STU
Aflastning
Akutanbringelse
§54 Støtteperson
Personordning
Familiesamtaler
Individuelt tilpassede løsninger
MÅLGRUPPER |
---|
Behandlingen er rettet mod unge, der har behov for støtte af tydelige, professionelle voksne i et anerkendende miljø. Følsomme unge, hvor angst, depression og psykosociale udfordringer er en del af deres hverdag.
Autismespektrumforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser
Selvskadende adfærd
OCD
Angstproblematikker
Tourettessyndrom
Tvangsprægede handlemønstre
ADHD
Andre psykiske eller neurologiske problemstillinger
Spiseforstyrrelser
Udviklingshæmmede
Vi mødes jævnligt i netværket for at udveksle viden og erfaringer og lade os inspirere af hinandens tilbud og steder.
Netværket har eksisteret i et par år, og vi kender nu hinanden så godt, at vi finder det naturligt at udkomme med en samlet oversigt over netværkets tilbud.
Netværkets tilbud er seriøse og professionelle på et fagligt højt niveau.
Mange hilsner
Pernille Brandt, Jesper Mortensen,
Mette Jensen